Cancer.dk
Forside Brevkassen |  
  Søg | Se alle spørgsmål | Hyppigst stillede spørgsmål


Tilbage ...
Tilføj til bogmærker
Udskriv spørgsmål Udskriv spørgsmål
Email spørgsmål

Jeg har mistet min mand til kræften
Kategori:Følelsesmæssige reaktioner Læst:1571


Spørgsmål:
Jeg mistede min mand i maj 2021.
Han blev ramt af lungekræft og kræft i blæren han var hjemme til det sidste og gik bort her hjemme. Nu spørger jeg; er det normalt at jeg har svært ved at ligge i vores dobbeltseng og har i øvrigt meget let til tårer? Vi var gift i 55 år og jo længere tid dets sværere er det. Jeg er heller ikke meget for at deltage i noget.


Svar:

Kære spørger
 
Mange tak for din mail til Brevkassen.
 
Når man som du og din mand har levet sammen i 55 år, så er det en voldsom forandring, når den ene ikke er længere. At du har svært ved at ligge i jeres dobbeltseng og at du har meget let til tårer, synes jeg er nemt at forstå. Du er ramt af tabet af din mand og du fortæller, at du heller ikke er meget for at deltage i noget med andre. Det hele er for så vidt normalt, men jeg hæfter mig ved, at du skriver det bliver sværere, jo længere tid der går. Det kunne tale for, at du tager en snak med din egen læge og beder hende/ham vurdere, om du har fået en depression, som følge af sorgen over din mands død. Det sker desværre for en del efterladte.
 
Det er stadig mindre end et halvt år siden din mand døde og det er almindeligt, at især det første år er rigtig svært at komme igennem.
Men det er en balance og nok bedst dig selv, som kan mærke, om du med fordel kunne søge hjælp til din tilstand eller du har det bedst med at se tiden an.
 
Du er meget velkommen i en af vores kræftrådgivninger, som ligger rundt omkring i hele landet. Hvis du klikker på dette link, finder du et Danmarkskort, hvorpå du kan klikke videre til den kræftrådgivning, som du bor tættest på.
https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/raadgivning/radgivninger/
 
Du er også meget velkommen til at ringe til Kræftlinjen, hvor vi sidder professionelle rådgivere klar til at modtage dit opkald. Kræftlinjens nummer er 80301030.
 
Jeg sender gode tanker afsted til dig og håber du midt i sorgen finder vej til den bedste hjælp for dig.
 
Mange venlige hilsner
 
Sidse Hertz Larsen
Brevkasseredaktør
Kræftens Bekæmpelse
 
Vi passer godt på dine personoplysninger. Du kan læse mere om behandlingen af personoplysninger i relation til Brevkassen i kapitlet ”Personer, der benytter Brevkassen” i Kræftens Bekæmpelses privatlivspolitik, som du kan læse her: https://www.cancer.dk/om-os/privatlivspolitik/



Sendt:28-10-2021


Ændret:07-12-2021


Relaterede spørgsmål:
Der er ingen tilgængelige relaterede spørgsmål.

Tilbage ...
Tilføj til bogmærker
Udskriv spørgsmål Udskriv spørgsmål
Email spørgsmål


 

Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk

Cookiepolitik