Cancer.dk
Forside Brevkassen |  
  Søg | Se alle spørgsmål | Hyppigst stillede spørgsmål


Tilbage ...
Tilføj til bogmærker
Udskriv spørgsmål Udskriv spørgsmål
Email spørgsmål

Støtte til efterskoleophold
Kategori:Økonomiske spørgsmål og sociale rettigheder Læst:4134


Spørgsmål:
Er det muligt at få økonomisk støtte til en efterskole når ens far har kræft?

Jeg har en søn der skal på efterskole og hans far har kræft på 8 år han har haft prostata kræft, lymfe kræft, og nu modermærke kræft for 3 gang og han er startet i immun terapi på Odense universitet hospital. Han er utroligt træt.

Så var det jeg tænkte det kunne ikke ske noget at spørge.


Svar:

Kære spørger
 
Tak for din henvendelse til Brevkassen.
 
Det er blevet dyrere at komme på efterskole og der er også udgifter forbundet med at være syg, så jeg forstår din henvendelse.
 
Jeg vil råde dig til at undersøge, om din søns far kan søge et legat. Afhængig af farens økonomi kan der for eksempel være mulighed for at søge Kræftens Bekæmpelses legat.
 
Du kan læse mere på vores hjemmeside om både det og andre legater. Jeg sender et link til flere oplysninger her:
 
https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/rettigheder/oekonomisk-hjaelp/legat/
 
De enkelte legater er på mindre beløb – set i relation til udgiften til et efterskoleophold – men det er en mulighed.
 
På efterskolernes hjemmeside kan du også læse om de særlige muligheder der er for støtte til efterskoleophold. Dem kan du se her:
 
https://www.efterskolerne.dk/Optagelse_og_pris/Saerlige_muligheder_for_okonomiske_stotte  
På Mødrehjælpens hjemmeside er der flere oplysninger om tilskudsmuligheder til efterskoleophold, her kan du for eksempel se, i hvilke situationer man kan søge kommunen om tilskud:
 
https://moedrehjaelpen.dk/holdepunkt/viden-og-raad/efterskole-stoette-raadgivning/ 
 
Jeg håber din søn får et godt efterskoleophold.
 
Med venlig hilsen
 
Sidse Hertz Larsen
Brevkasseredaktør
Kræftens Bekæmpelse



Sendt:03-02-2020


Ændret:03-01-2023


Relaterede spørgsmål:
Der er ingen tilgængelige relaterede spørgsmål.

Tilbage ...
Tilføj til bogmærker
Udskriv spørgsmål Udskriv spørgsmål
Email spørgsmål


 

Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk

Cookiepolitik