Cancer.dk
Forside Brevkassen | Stil et spørgsmål 
  Søg | Se alle spørgsmål | Hyppigst stillede spørgsmål


Tilbage ...
Tilføj til bogmærker
Udskriv spørgsmål Udskriv spørgsmål
Email spørgsmål

Almindelig Hudkræft
Kategori:Fakta om kræftsygdom Læst:214


Spørgsmål:
Jeg er 66 år og fik for ca 3-4 år siden fjernet et lille rødt mærke på skulderen hos min egen læge. Det var Bacalcellekræft.

Har intet mærket siden. Nu har jeg lige været til tjek på hos Hudlægen, som har fundet to nye mærker, der også er Bacalcellekræft.

Jeg forstår ikke, de kommer, for jeg smærer mig altid og er aldrig ret meget i solen. Min hud er meget "hvid"-lys og jeg har blå øjne.

Jeg har også fået Rosacea i mild grad i ansigtet!

Hvorfor opstår denne form for kræft først nu?? Er det gamle solskader? Jeg blev aldrig smurt med creme, da jeg var barn og ung??

Er det farligt og kan brede sig??

Svar:

Kære spørger
 
Tak for din mail til Brevkassen. Her kommer svar fra læge på Kræftlinjen, Mogens Nielsen:

Vores forslag er, at du på følgende link læser om årsager til hudkræft;
 
https://www.cancer.dk/hudkraeft-hudcancer/aarsager-hudkraeft/

Du vil her kunne se, at den væsentligste årsag til hudkræft er solens ultraviolette stråler.
Det er ikke ualmindeligt, at hudkræft kommer, når man er i din alder.
Det skyldes formentligt, at den samlede mængde ultraviolette stråler man får, stiger med alderen, og dermed også risikoen for hudkræft.
Risikoen er større, hvis man har en lys hud.
Så det kan godt være gamle solskader, der giver dig hudkræft.
For år tilbage brugte man ikke nær så ofte solbeskyttelsescreme, som man gør i dag.
Når du har fået hudkræft er det ekstra vigtig, at du beskytter dig mod solens stråler ved at søge skygge og bruge solcreme.
 
Sædvanligvis breder basalcellekræft sig ikke til andre steder inde i kroppen, hvis man bliver behandlet, så på den måde er sygdommen ikke farlig.
Men basalcellekræft kan komme igen andre steder på kroppen, eller der, hvor man tidligere er behandlet for sygdommen.
Derfor skal du søge læge, hvis du oplever nye forandringer i din hud.

Med venlig hilsen

Sidse Hertz Larsen
Brevkasseredaktør
Kræftens Bekæmpelse



Sendt:28-04-2019


Ændret:28-05-2019


Relaterede spørgsmål:
Der er ingen tilgængelige relaterede spørgsmål.

Tilbage ...
Tilføj til bogmærker
Udskriv spørgsmål Udskriv spørgsmål
Email spørgsmål


 

Privatlivspolitik
Henvendelser om persondata:
E-mail: persondata@cancer.dk
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk

Cookiepolitik