Cancer.dk
Forside Brevkassen | Stil et spørgsmål 
  Søg | Se alle spørgsmål | Hyppigst stillede spørgsmål


Tilbage ...
Tilføj til bogmærker
Udskriv spørgsmål Udskriv spørgsmål
Email spørgsmål

Hvorfor ikke blodprøvetagning i samme side som fjernet bryst
Kategori:Bivirkninger og Senfølger Læst:2285


Spørgsmål:
For et par år siden fik jeg fjernet det ene bryst og en lymfeknude. Hver gang jeg siden har fået taget blodprøve, er det blevet mig fortalt, at jeg ikke må få taget blodprøver i samme side, som det fjernede bryst.
Hvad er forklaringen?
Og vil det også sige, at det ikke er en god ide at få fjernet en godartet knude i en blodåre i underarmen i samme side?

Svar:

Kære spørger.
 
Tak for din mail til Brevkassen. Her kommer svar til dig fra læge på Kræftlinjen, Mogens Nielsen:
 
Når man får fjernet brystet, og i den forbindelse får fjernet en eller flere lymfeknuder, så kan lymfekarrene, der fører lymfevæsken fra armene og tilbage mod hjertet, blive beskadiget.
I nogle tilfælde kan der udvikles et såkaldt lymfødem, hvor armen kan hæve.
Når lymfesystemet i forvejen er påvirket, vil man så vidt muligt undgå at belaste det yderligere.
Det er derfor, at man sædvanligvis foreslår, at man tager blodprøve i den modsatte arm.
Det skal dog nævnes, at mange kvinder har fået taget blodprøver i den arm, som er i samme side som det fjernede bryst, uden af dette har resulteret i lymfødem - men for at nedsætte risikoen, er det som sagt en god ide, at tage blodprøven i den modsatte arm.
 
Du spørger om man bør undlade, at få fjernet en godartede knude i armen, i den side hvor man har fået fjernet brystet.
Det kan vi ikke give dig svar på, men det er en problemstilling, som du bør nævne i forhold til de læger, der eventuelt skal fjerne knuden.
 
Med venlig hilsen
 
Sidse Hertz Larsen
Brevkasseredaktør
Kræftens Bekæmpelse



Sendt:11-10-2015


Ændret:21-10-2015


Relaterede spørgsmål:
Der er ingen tilgængelige relaterede spørgsmål.

Tilbage ...
Tilføj til bogmærker
Udskriv spørgsmål Udskriv spørgsmål
Email spørgsmål


 

Privatlivspolitik
Henvendelser om persondata:
E-mail: persondata@cancer.dk
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk

Cookiepolitik