Cancer.dk
Forside Brevkassen |  
  Søg | Se alle spørgsmål | Hyppigst stillede spørgsmål


Tilbage ...
Tilføj til bogmærker
Udskriv spørgsmål Udskriv spørgsmål
Email spørgsmål

Børnelunger og bålrøg i hytte
Kategori:Forebyggelse af kræft Læst:3174


Spørgsmål:
Min søn er startet i en skovbørnehave, hvor de har en ”bålhytte”, som de bruger en til to dage om ugen. Det er en seks- eller otte-sidet træhytte med hul i midten af taget og hvoraf to af siderne er taget af (der er ikke ordentlig ventilation fra under siderne og derfor er der to sider som er taget af i stedet for en). De dage hvor den er i brug, bliver der fyret op først på formiddagen og bålet er i gang til de tager hjem omkr. kl. 14 eller 15. De spiser madpakker to gange i hytten, der er aktiviteter som historier, madlavning og musik i hytten, og når det regner, sidder de og hænger ud derinde. Den bliver især brugt de dage, hvor det regner fordi der netop er tag og de kan varme sig på bålet.
Mit spørgsmål er: bør jeg som mor gøre noget for at mindske den mængde af røg som min søn indånder? Jeg selv bryder mig slet ikke om at opholde mig i hytten, når bålet er tændt. Pædagogerne kan ikke se noget problem ved det, fordi de to sider netop er taget af, så det burde ifølge dem være nok udluftning. Og så mener de at bål er en del af pakken, når man vælger en skovbørnehave.
Jeg kan ikke rigtig finde noget relevant på nettet der omhandler emnet. Kan I sige noget, som enten kan gøre mig klogere og komme med noget sagligt til børnehaven eller noget som kan berolige mig så jeg ikke behøver være i tvivl om jeg skal handle?



Svar:

Kære spørger
 
Tak for din mail til Brevkassen.
 
Indånding af røg fra et bål er sundhedsskadeligt ligesom indånding af al anden form for røg.
Børn er særlig sårbare. Sundhedsstyrelsen skriver i en håndbog om hygiejne og miljø i dagtilbud:
 
”Bål indendørs frarådes (det gælder også i bålhytte og i bivuak), men der er ikke grundlag for at fraråde båltænding i det fri, hvor der er træk og frisk luft. Det er ikke muligt at angive retningslinjer for, hvor hyppigt man må tænde bål i dagtilbud. På den baggrund anbefales det at nøjes med at tænde bål en gang imellem.
 
Anbefalinger:
 
• Båltænding må ikke foregå tæt på bygninger.
• Børnene må ikke sidde i røgretningen.
• Af hensyn til brandfaren skal børnene sidde i sikker afstand fra bålet.
• Der må kun anvendes rent og tørt træ.
 
Vær opmærksom på:
 
• At børn med luftvejssygdomme, fx astma, er mere følsomme over for røg. Det samme kan gælde for børn med særlige problemer i luftvejene, fx for tidligt fødte børn.”
 
Du kan finde hele håndbogen her:
https://www.sst.dk/-/media/udgivelser/2019/hygiejne-dagtilbud/haandbog-om-hygiejne-2019?la=da&hash=1e2e53fce556a09af5ef798e41160e36fa8e6f6f
 
Jeg håber ovenstående information er hjælpsom.
 
Mange venlige hilsner
 
Sidse Hertz Larsen
Brevkasseredaktør
Kræftens Bekæmpelse



Sendt:09-02-2022


Ændret:03-01-2023


Relaterede spørgsmål:
Der er ingen tilgængelige relaterede spørgsmål.

Tilbage ...
Tilføj til bogmærker
Udskriv spørgsmål Udskriv spørgsmål
Email spørgsmål


 

Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk

Cookiepolitik