Spørgsmål:
Hej. Jeg har fået en dobbeltsidig mastektomi og får derfor undersøgt mine ar og brystkasse med ultralyd. Kan man på ultralyd også se eventuelle metastaser i ribben? Kan en metastase i knogler opstå og udvikle sig så meget, at knoglen bliver svag? Og kan man se metastaser i ribben/knogler på en DEXA scanning? Ved godt det er mange spørgsmål, men håber alligevel at I kan hjælpe.
Svar:
Kære spørger. Tak for din mail til Brevkassen. Hverken ultralyd eller Dexa-scannig er tilstrækkelig til at udelukke eventuelle knoglemetastaser. Hvis man har mistanke om knoglemetastaser, så vil man sædvanligvis bruge en af følgende undersøgelser: https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/kraeftformer/metastaser-spredning/knoglemetastaser/undersoegelser/ En metastase i en knogle kan godt udvikle sig så meget, at knoglen kan blive svag, og der kan opstå brud på knoglen. Jeg håber dette besvarer dine spørgsmål. Du er til hver en tid velkommen til at ringe til Kræftlinjen 80301030 hvis du har brug for at tale med en rådgiver. Med venlig hilsen Sidse Hertz Larsen Brevkasseredaktør Kræftens Bekæmpelse
|