Cancer.dk
Forside Brevkassen | Stil et spørgsmål 
  Søg | Se alle spørgsmål | Hyppigst stillede spørgsmål


Tilbage ...
Tilføj til bogmærker
Udskriv spørgsmål Udskriv spørgsmål
Email spørgsmål

Palmeolie
Kategori:Andre spørgsmål Læst:1813


Spørgsmål:
Hej,
Jeg var sammen med min kone og vores 10 måneder gamle datter i IKEA.
Vi valgte at få noget at spise i deres restaurant/bistro.
Vi købte deres kødboller med kartoffelmos, flødesovs og tyttebær. Også til vores datter.
Efter vi havde spist, kom vi forbi et sted, hvor deres ingrediensliste lå. Vi kunne se af ingredienslisten, at der er Palmeolie i det vi havde spist.
Jeg har hørt, at palmeolie er kræftfremkaldende, og jeg vil derfor høre om der er en kræftrisiko ved det vi har spist i IKEA, særligt i forhold til vores 10 måneder gamle datter.

Mvh. Henrik

Svar:

Kære Henrik.
 
Tak for din mail til Brevkassen. Her kommer svar til dig fra seniorforsker, Anja Olsen:
 
At I har hørt at palmeolie er kræftfremkaldende, forestiller jeg mig stammer fra en rapport den Europæiske Fødevaresikkerhedsorganisation (EFSA) udgav sidste år. Heri konkluderede de, at en række højtforarbejdede plantefedtstoffer indeholder såkaldte ”fedtsyre estere”, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende – de fandt at indholdet var særligt højt i palmeolie.

Hvis man dykker lidt længere ned i den viden der er, er det tydeligt, at indholdet er højest i meget fedtholdige produkter der er ”stegt sprøde” – det er f.eks. kartoffelchips, wienerbrød og småkager. Palmeolie bruges særligt til at (friture-)stege i og som fedtstof i dej der skal kunne ”strækkes”.  Men her er der tale om fødevarer, som vi i forvejen anbefaler kun udgør en meget lille del af den samlede kost, og hvis man blot lever op til det råd, vil mængderne man udsættes for være ret begrænsede.
 
Der er ingen grund til at være bekymret for hverken kødboller, kartoffelmos, flødesovs eller tyttebær i forhold til fedtsyre estere. Men det kan da være et argument for også at vælge kartoffelmos næste gang – indholdet i de friturestegte pommes frites ville nemlig have været højere….
 
Jeg håber du kan bruge dette svar.
 
Med venlig hilsen
 
Sidse Hertz Larsen
Brevkasseredaktør
Kræftens Bekæmpelse



Sendt:22-01-2017


Ændret:25-04-2017


Relaterede spørgsmål:
Der er ingen tilgængelige relaterede spørgsmål.

Tilbage ...
Tilføj til bogmærker
Udskriv spørgsmål Udskriv spørgsmål
Email spørgsmål


 

Privatlivspolitik
Henvendelser om persondata:
E-mail: persondata@cancer.dk
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk

Cookiepolitik