Cancer.dk
Forside Brevkassen |  
  Søg | Se alle spørgsmål | Hyppigst stillede spørgsmål


Tilbage ...
Tilføj til bogmærker
Udskriv spørgsmål Udskriv spørgsmål
Email spørgsmål

Mammografi efter fyldt 70 år
Kategori:Andre spørgsmål Læst:1693


Spørgsmål:
Hej
Jeg er fyldt 70 og får derfor ikke tilbud om mammografi mere. Er det fordi det er mindre sandsynligt, at jeg nu får brystkræft blot fordi jeg er ældre? Jeg har meget svært ved selv at føle og bedømme, om jeg har en knude, da jeg har meget tæt væv. Er det fornuftigt/muligt at få en henvisning til mammografi fra sin egen læge eller er det en god ide evt. selv at betale på privatklinik eller er der andre muligheder for undersøgelse af brystet?


Svar:

Kære spørger
  
Tak for din mail til Brevkassen. Her kommer svar til dig fra overlæge og projektchef  Janne Villemoes Bigaard:
 
Brystkræftscreening ophører, når man fylder 70 år. Begrundelsen er, at trods stigende risiko for brystkræft jo ældre man er, så er risikoen for at finde forstadier til brystkræft også større. De fleste forstadier udvikler sig så langsomt eller forsvinder af sig selv og vil aldrig udvikle sig til brystkræft. Dermed risikerer kvinder bekymring og sygdomsfølelse, operation og måske efterbehandling for forandringer i brystet, som aldrig ville have haft en helbredsmæssig betydning. Derfor ophører brystkræftscreening igen. Ulemperne vurderes at være større end fordelen, når man er ældre end 70 år. 
 
Faktisk er risikoen for at udvikle brystkræft mindre for en kvinde, som har fulgt screeningsprogrammet gennem 20 år. Det er vigtig fortsat at være opmærksom på knuder eller ændringer i brystet og kontakte egen læge, for at blive undersøgt, hvis man oplever forandringer. Måske kan du få en aftale med din læge, om at vurdere dit brystvæv. Du kan selv betale for en undersøgelse, men det er vigtigt at vide om røntgenlægen, der undersøger dig, har erfaring med mammografi ellers er pengene spildt.
 
Den forskning der findes lige nu, lægger ikke op til at udvide screeningsalderen for kvinder ældre end 70 år. I Kræftens Bekæmpelse holder vi øje med ny viden og ændrer vores holdning, hvis der i forskningen viser sig gavn af at udvide screeningsintervallet til 75 år.
 
Mange venlige hilsner
 
Sidse Hertz Larsen
Brevkasseredaktør
Kræftens Bekæmpelse



Sendt:31-01-2022


Ændret:03-01-2023


Relaterede spørgsmål:
Der er ingen tilgængelige relaterede spørgsmål.

Tilbage ...
Tilføj til bogmærker
Udskriv spørgsmål Udskriv spørgsmål
Email spørgsmål


 

Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk

Cookiepolitik