Udskriv spørgsmål

Østrogener i ingefær
Kategori:Kost ved kræftsygdom Læst:2233


Spørgsmål:
Jeg blev opereret for en østrogen følsom mamma cancer for 2 år siden.
Jeg har de sidste 10 år taget et hjemmelavet ingefær shot hver morgen.
En kollega fortalte mig forleden dag, at hun mente der var østrogen i ingefær!
Har i hørt om det? Vil det være bedst at stoppe, eller kan jeg fortsætte som jeg har gjort indtil nu?

Svar:

Kære spørger
 
Tak for din mail til Brevkassen. Her kommer svar fra seniorforsker, Anja Olsen:
 
Der er ingen grund til at bekymre sig i forhold til planteøstrogener fra ingefær. Bekymring i forhold til ingefær er, at det kan have blodfortyndende effekter og man dermed skal være forsigtig, hvis man tager blodfortyndende medicin, og/eller hvis man skal gennemgå en operation. Der er omvendt heller ikke veldokumenterede sundhedsgavnlige effekter af ingefær, men hvis du godt kan lide det daglige ingefærshot, kan du roligt fortsætte med det.
 
Mange venlige hilsner
  
Sidse Hertz Larsen
Brevkasseredaktør
Kræftens Bekæmpelse
 
Vi passer godt på dine personoplysninger. Du kan læse mere om behandlingen af personoplysninger i relation til Brevkassen i kapitlet ”Personer, der benytter Brevkassen” i Kræftens Bekæmpelses privatlivspolitik, som du kan læse her: https://www.cancer.dk/om-os/privatlivspolitik/



Sendt:07-11-2021


Ændret:07-12-2021 10:31:05


Relaterede spørgsmål:
Der er ingen tilgængelige relaterede spørgsmål.

Udskriv spørgsmål