Udskriv spørgsmål

Hudkræft
Kategori:Forebyggelse af kræft Læst:1810


Spørgsmål:
Hej!

Jeg har fået fjernet hudkræft to gange indenfor de sidste 1 1/2 år. Jeg har virkelig været påpasselig mht sol siden første tilfælde. Nu vil jeg gerne spørge om to ting, som jeg har tænkt en del over:

1. På en ferie sydpå, er det så nok beskyttelse med faktor 30/50 og ophold under en parasol? Eller skal man også have tøj på? Eller helt i skygge af ex en bygning?

2. Vi har investeret i en UV-parasol, der dækker det meste af vores terrasse. Er det nødvendigt med solcreme, når vi opholder os i skyggen fra den?

Tak for svar :)

Svar:

Kære spørger
 
Tak for din mail til Brevkassen.
 
Svaret på både 1 og 2 er, at det bedste du kan gøre er at kombinere solrådene, fordi ingen af rådene i sig selv i praksis giver en komplet beskyttelse.
 
Solcreme: Studier viser at næsten alle kun får smurt 80-90% af kroppen, - glemmer områder eller smører for tyndt. Derfor er relativt store dele af kroppen ikke tilstrækkelig beskyttet. Faktor 30/50 er godt at bruge når man er syd på, men mængden er vigtigst. Man kan øge mængden med 2 påsmøringer med 20 minutters mellemrum
 
Skygge: Giver i gennemsnit 50% beskyttelse afhængig af typen, hvilket betyder at de øvrige 50% sol bliver man eksponeret for. Det skyldes at ca. halvdelen af strålingen er direkte og halvdelen er diffus, så det kommer fra alle retninger.
 
Tøj: Er i princippet den bedste beskyttelse, men tøj dækker ofte ikke nakke, ansigt, måske ikke underarme, lægge og nogle gange tager man af og på eller skifter til mindre dækkende tøj i løbet af dagen. Hat er rigtig god, fordi den beskytter hovedbund og giver skygge til ansigt. Ansigtet er sjældent tildækket livet igennem, så det er meget udsat for hudkræft.
 
Jeg håber at ovenstående besvarer dine spørgsmål.
 
Mange venlige hilsner
 
Sidse Hertz Larsen
Brevkasseredaktør
Kræftens Bekæmpelse



Sendt:07-02-2021


Ændret:12-02-2021 14:54:37


Relaterede spørgsmål:
Der er ingen tilgængelige relaterede spørgsmål.

Udskriv spørgsmål