Solcreme i ansigtscreme |
Kategori:Forebyggelse af kræft |
Læst:2145 |
|
Spørgsmål:
Jeg vil høre om det er nødvendigt at jeg bruger solcreme i ansigtet, når der er faktor 35 i min dagcreme? Der står godt nok ikke noget om uva og uvb, men kun “with sunscreen broad spectrum SPF 35”. På forhånd tak
Svar:
Kære spørger Tak for din mail til Brevkassen. Det er godt at høre, at du medtænker solbeskyttelse i din daglige rutine. Mange cremer og kosmetiske produkter reklamerer med at indeholde SPF. Dog skal man være opmærksom på, at den reelle beskyttelse i en solcreme som regel vil være højere end i f.eks. en fugtighedscreme med SPF, fordi den mængde solcreme, som indgår i en dagcreme, er for lille i forhold til at opnå tilstrækkelig beskyttelse. Derudover smøres en fugtighedscreme med SPF i oftest i et tyndere lag end solcreme. Hvis man skal opholde sig i solen, bør man derfor supplere med mindst en faktor 15 i Danmark og mindst faktor 30 sydpå. Med venlig hilsen Sidse Hertz Larsen Brevkasseredaktør Kræftens Bekæmpelse
|
Sendt:24-04-2020
|
Ændret:20-05-2020 12:28:42
|
Relaterede spørgsmål:
Der er ingen tilgængelige relaterede spørgsmål.
|
|