Udskriv spørgsmål

Plejeorlov når den syge er samboende
Kategori:Økonomiske spørgsmål og sociale rettigheder Læst:3657


Spørgsmål:
Hej, jeg har forsøgt at finde noget information omkring plejeorlov og hvornår det er muligt. Min mor er uhelbredeligt syg med kræft. Hun bor med sin kæreste der er pensionist. Er det muligt for mig at søge plejeorlov eller vil man tænke at det ikke er nødvendigt når hun bor sammen med en der ikke er på arbejdsmarkedet? Har I nogen viden/erfaring med det?

Svar:
Kære spørger
 
Tak for din mail til Brevkassen. Her kommer svar til dig fra socialrådgiver, Pia Holm:
 
Du kan finde oplysninger om plejeorlov på vores hjemmeside, som jeg sender dig et link til her:
 
https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/rettigheder/plejeorlov-syge-doeende/plejeorlov/
 
Selvom din mor bor sammen med sin kæreste, så er det muligt for dig at søge plejeorlov.
 
Det er som regel hjemmeplejen (visitator) i patientens kommune, som behandler ansøgningen, og hvis du ser på din mors kommunes hjemmeside, vil du formentlig finde kontaktoplysninger der.

Hvis du har flere spørgsmål eller behov for hjælp er du meget velkommen til at ringe til Kræftlinjen på 80301030.

Med venlig hilsen
 
Sidse Hertz Larsen
Brevkasseredaktør
Kræftens Bekæmpelse


Sendt:09-01-2020


Ændret:03-01-2023 13:39:30


Relaterede spørgsmål:
Der er ingen tilgængelige relaterede spørgsmål.

Udskriv spørgsmål